1001 album du skal høre, før du dør
Måske har du hørt om bogen, jeg nævner ovenfor... Eller strejfet den i boghandlen - du ved, dér hvor man kan købe rigtige bøger af papir?! Det er en bog, som selv giver sig ud for at være "intet mindre end den ultimative guide til de sidste 50 års bedste album udvalgt af 90 internationale musikkritikere". Gennemgangen starter med 50'ernes rock'n'roll og bevæger sig hele vejen gennem de psykedeliske sen-60'ere via 70'ernes disko og slutter i 00'ernes varierede udbud af genrer og kunstnere.
Her er min utvetydige anbefaling af dette digre værk sammen med nogle omtaler af udvalgte album, som du bør interessere dig for - enten fordi de er fantastiske, banebrydende eller "skæve".
Trentemøller - The Last Resort
Lad os starte med ét af de sidste albums, som er omtalt på bogens mere end 900 sider, nemlig danske Anders Trentemøllers album fra 2006. 13 tracks er der på albummet, som dog i LP-format er lidt kortere end de 77 et halvt minut, som man kan finde på CD eller via streaming på nettet.
Trentemøller optrådte i 1990'erne meget på den engelske scene for elektronisk dansemusik og drum'n'bass, men efter år 2000 fik han ifølge bogens forfattere appetit på også at lave musik, som var tænkt til andet end "blot" at være et lydspor til festen. De tanker blev i 2006 til "The Last Resort", som mere virker som en slags soundtrack til en film, som ikke findes. De 13 tracks hænger sammen som en helhed, men kan naturligvis også høres enkeltvis. Her det nummeret "Miss You", som runder albummet af.
Trentemøller er i øvrigt opvokset i Vordingborg på Sjælland og er lidt af et multitalent, som i tidens løb har begået sig på musikscenen som både remixer, DJ, keyboard-mand og producer. Han har i øvrigt selv produceret albummet og står selv for komposition, programmering og i det hele taget de fleste af tonerne på albummet, hvor der dog også medvirker et par enkelte gæstemusikere.
Og siden vi nu HAR taget afsæt i en mere elektronisk genre, så lad os fortsætte med
Britney Spears - Baby One More Time
De fleste husker titelsangen "Baby One More Time", den stramt producerede dansepop og en musikvideo, der spillede på et pikant clash mellem uskyld og sex - garneret med perfekt koordinerede danserutiner. Pladen blev et kæmpe gennembrud for Britney Spears. Da den udkom i 1999 solgte den på ganske kort tid mere end ti millioner eksemplarer og er dermed et af de bedst sælgende debutalbum i musikhistorien. Producer-trioen tæller da også blandt andre den svenske pop-smed Max Martin, som gennem tiden har siddet bag pulten på en masse numre, du med garanti har hørt i radioen.
Selvom det er svært at forestille sig i dag - 20 år senere - så indledte albummet en fan-kultur og paparazzi-dækning - som indenfor musikkens verden ikke var set siden The Beatles! Her kan du smage på videoen og nummeret, der startede det hele, dengang MTV stadig var en kanal, som sendte musikvideoer og musikrelaterede programmer hele døgnet
Albummet er på beskedne 42 minutter, men mere er vel heller ikke nødvendigt, når man rammer skiven lige i midten!?
Bonus-info: Britney Spears udtalte i tiden omkring albummets lancering, at hvis karrieren gik i stå, ville hun helt sikkert søge tilbage på college... Dét blev aldrig nødvendigt! Til gengæld måtte Britney Spears gå så grueligt meget ondt igennem, fordi pressen forfulgte og fotograferede hende i vildskab. Hun barberede sig skaldet og blev indlagt til afvænning, men kun tilsyneladende igen på ret køl, selvom hun aldrig igen oplevede samme succes som i årene omkring år 2000. En overgang endte hun som fast optrædende i Las Vegas, hvor fortidens popstjerner går hen for at lide en langsom dø - sådan rent kommercielt.
Køb bogen
Hvis du er blevet tilstrækkeligt inspireret eller nysgerrig, så kan jeg fortælle, at bogen kan lånes på biblioteket, og at linket åbner i et nyt vindue. Bogen er skrevet af mere end 50 udvalgte musikskribenter og anmeldere og redigeret af Robert Dimery, som tidligere har skrevet for blandt andre magasinet Vogue. Den er første gang udgivet i 2005 er og blevet kaldt noget, der bedst kan oversættes som en "bombe for musik-elskerens bogreol" [min oversættelse/parafrasering].
Som allerede mere end antydet, er bogen en nærmere undersøgelse værd. Der er omtaler af album eller kunstnere, du sikkert aldrig kunne drømme om at opsøge af egen drift, og du får udvidet din horisont - det gjorde jeg i hvert fald! Omtalerne af de enkelte albums krydres lejlighedsvis med både nyttige og til tider ubrugelige fakta og anekdoter om både kunstnere og albums.