-
USB-2.0 lydkort med 14 ind/14 ud
-
ADAT
-
24-bit/192 kHz
Arturia Audiofuse er et USB-2.0 lydkort med 14 ind/14 ud, som kan levere indspilninger i op til 24bit/192kHz med en latency ned til 4,5 ms. Med Audiofuse har Arturia begået et lydkort, som meget vel kan gå hen og blive det lydkort, som andre fabrikanter skal måle sig med, når det drejer sig om lydkort i 4 til 5 tusinde kroners klassen. Med udgangspunkt i den lydkvalitet, man får fra højkvalitets analoge microfonforforstærkere og kombinerer det med den fleksibilitet, man får i et mobilt audio interface og ved samtidigt at udruste Audiofuse med alle de forbindelsesmuligheder man overhovedet kan ønske sig, har Arturia begået et lydkort med en påfaldende høj anvendelighed og kvalitet.
Lydkvalitet
Som nævnt er Arturia Audiofuse et lydkort, som kan levere lydkvalitet i op til 24-bit/192 kHz. Men det er der mange lydkort, som kan, så hvordan formår Audiofuse at skille sig ud fra mængden af højkvalitets-lydkort? For det første har Arturia designet mikrofon-forstærkerne helt fra bunden. I stedet for at bruge tredjeparts op-amps har Arturia besluttet sig for at bevare den fulde kontrol over hver komponent, som bliver anvendt i Audiofuse. Inspireret af den analoge lyds gyldne tidsalder har Arturia brugt deres mest avancerede viden og teknologi til at forbedre kredsløbene i forforstærkeren helt ned til de enkelte komponenter.
Når lyden har været igennem forforstærkerne, skal det resulterende analoge signal omdannes til et digitalt signal og sendes videre til din computer, tablet eller smartphone. For at få den bedst mulige konvertering af det analoge signal til et digitalt har Arturia udrustet Audiofuse med AKM® konvertere, som er kendt for deres fremragende kvalitet. En anden faktor, der er afgørende for digitaliseringen af lydsignalet, er timing. Arturia har derfor bygget en reference clock med en yderst præcis og fuldt temperatur-kompenseret oscillator med en fremragende stabilitet på 20 ppm, og har samtidigt parret denne med et sofistikeret clock recovery og jitter eliminationssystem.
Brugerfladen
Et blik på Audioface og du vil bemærke, at der er væsentligt flere knapper og kontroller på lydkortet end andre lydkort. Arturia har bestræbt sig på at gøre den kreative proces væsentligt mere kreativ og intuitiv ved at flytte mange af de funktioner, du normalt skulle betjene fra computeren, ned på selve lydkortet. Hver gang du skal have fat i musen, bevæger du dig væk fra din indspilningsproces og ind i computer-verdenen - dette afbryder den kreative tankegang. Med Audioface får du alle de vigtige funktioner lige ved hånden, så du kan koncentrere dig om at lave musik.
I monitor-sektionen giver Audioface dig øjeblikkelig adgang til funktioner, som du sandsynligvis er mere vant til, at din DAW leverer. Du kan nemt mute, dimme, samle dit mix til mono eller skifte mellem 2 sæt monitors. Og du vil sætte pris på den enkle, men effektive direkte/computer-signal mix-knap.
På de 2 hoved-indgangskanaler får du fremragende kontrolfunktioner. Du får en pålidelig og konstant 48V phantom power til kondensatormikrofoner og en multi-level pad, som kan gøre selv de kraftigste signaler anvendelige til optagelse. De to indgange har også ”auto-sensing” impedans-matching og fasevender, så du kan korrigere den indgående lyd for eventuelle problemer, før den havner i dit mix. AudioFuse har to uafhængige hovedtelefonudgange med separat volumenkontrol. Hver hovedtelefonudgang har både jack- og minijack-udgang, så du bliver fri for at skulle huske, hvor du har lagt din adapter.
Ind- og udgange
AudioFuse giver dig et usædvanligt højt antal tilslutningsmuligheder. Ud over de to line-indgange (jack) på bagsiden får du to XLR/jack-kombinations-indgange på forsiden, som giver dig mulighed for at optage højimpedans-instrumenter som elektriske guitarer og basser samt dine mikrofoner. De to phono-indgange på bagsiden giver dig mulighed for at tilføje endnu to instrumenter med line-niveau, eller du kan tilslutte en pladespiller direkte til AudioFuse og benytte dig af dens indbyggede RIAA forforstærker.
Ud over den primære plug-and-play USB-forbindelse, som giver dig mulighed for at forbinde AudioFuse til din computer, tablet eller smartphone, så får du optisk (koaksial) S/PDIF input/output til at forbinde den med dine HIFI-enheder. Du kan bruge AudioFuse sammen med ADAT-udstyr for på den måde at udvide dine input- og output-muligheder, og ved at tilslutte en mikrofon-forforstærker med ADAT kan du få op til 10 ekstra indgange, så du kan optage et helt band på én gang. AudioFuse har også en pladsbesparende breakout MIDI-forbindelse, så du kan tilslutte synther og lydmoduler til dit setup.
For at få det bedste billede af, hvordan dit mix lyder, vil det oftest være en fordel at lytte til det via forskellige sæt højttalere. AudioFuse har 2 sæt line-udgange til monitorhøjttalere, så du hurtigt og effektivt kan sende dit mix til forskellige monitorsystemer, så du kan sammenligne og vurdere, hvorvidt dit mix skal korrigeres. To insert-stik giver dig mulighed for at integrere diverse eksternt udstyr som f.eks. effektenheder, pedaler eller moduler, og Audioface har en integreret USB-hub, som du kan bruge til dongles og controllere, hvis du skulle løbe tør for USB-indgange på din computer.
Sidst men ikke mindst, så får du word clock IO, så du kan sikre dig, at dit udstyr altid er i sync.
Kompatibilitet
Audioface er kompatibel med alle platforme og kan således anvendes på Mac, PC eller Linux computere eller på en iOS- eller Android-tablet eller -smartphone. AudioFace er Plug & Play, så der kræves ikke drivere.