- Forforstærker, direct box og IR loader fra legendariske Ampeg
- Praktisk og utrolig alsidig
- Alle tænkelige tilslutningsmuligheder
Ampeg SGT-DI er stort set et komplet basanlæg, men blot i skikkelse af en meget kompakt fodpedal, der kun vejer godt og vel et halvt kilo. Ampeg har skabt SGT-DI, så du kan koble din bas direkte i en mixer/PA anlæg eller et lydkort og dermed undgå at skulle fragte en 50 kilos basforstærker med hver gang, du skal ud og spille live eller indspille i studiet.
Direct Box
Ampeg SGT-DI er primært en såkaldt direct Box, som bruges til at konverterer det ubalancerede, højimpedante signal fra din bas om til et balanceret, lavimpedant signal. Så du undgår interferens og tab af kvalitet i din baslyd, når du f.eks. skal spille live over en mixer/PA-anlæg, eller når du skal i studiet og indspille via et lydkort i en PC/MAC.
Meget mere end blot en simpel DI-boks
Men, en Ampeg SGT-DI er dog meget mere end blot en direct Box, som kan omforme dit bassignal.
SGT-DI er stort set et helt basanlæg. Et basanlæg som ovenikøbet giver dig den velkendte og højtelskede Ampeg lyd via en indbygget preamp med forskellige voicing muligheder, en yderst alsidig 3 bånds equalizer med mellemtone sweep, samt Impulse Response simuleringer af klassiske Ampeg kabinetter.
Alt sammen bygget ind i en kompakt fodpedal med 2 fodkontakter og mange tilslutningsmuligheder.
De forskellige højdepunkter i en SGT-DI
Ampeg SGT-DI har indbygget den samme Legacy preamp, som vi kender fra flere af Ampegs velkendte basforstærkere – bl.a fra Pro serien og flere Portaflex og Classic modeller. SGT-DI har et SGT (Super Grit Technology) overdrive kredsløb, så du kan vælge mellem de ikoniske SVT og B15 voicings og justere mængden af overdrive.
SGT-DI byder også på en meget anvendelig 3 bånds equalizer, hvor du naturligvis kan justere både bas, diskant og mellemtone. Lige præcis mellemtonen er dog ret interessant, da SGT-DI har indbygget mellemtone sweep, som giver dig mulighed for selv at vælge, hvilken del af mellemtonespektret SGT-DI skal fremhæve mest. Dén mulighed er vi ret sikre på, at du bliver særdeles glad for, da den har langt større betydning for lyden, end man umiddelbart forestiller sig.
For første gang i et Ampeg produkt, støder du også på muligheden af at benytte Impuls Response simuleringer af kabinetter i SGT-DI. Det betyder, at du kan farve din lyd med 3 forskellige indbyggede kabinet simuleringer og desuden selv downloade 3 andre, hvis du skulle få brug for det. Det fungerer, i øvrigt, fremragende.
Klar til det hele
Ampeg SGT-DI har naturligvis alle de indgange og udgange, du kan få brug for. Både af ”need-to-have” og ”nice-to-have” slagsen. Og med de utallige lydjusterings muligheder, som vi allerede har nævnt, så er det vist bare at lægge en SGT-DI i forlommen på din bas-gigbag, og du er klar til både øvelokalet, landevejen og lydstudiet.