- Basforstærkertop på 200 watt
- 3-bånds tonekontroller
- Indbygget limiter
- Hovedtelefonudgang
- Klassisk 70’er design
Micro-VR fra Ampeg er en transistor-baseret basforstærkertop, som bl.a. er beregnet til brug sammen med et SVT 210AV eller et tilsvarende kabinet.
Bastoppen leverer 200 watt og er udrustet med tre-bånds EQ, en indbygget limiter, effektloop og en XLR line out. En -15 dB-pad sikrer, at du både kan anvende aktive og passive basser med Micro VR, og en AUX-indgang med minijack giver dig mulighed for at tilslutte en smartphone eller en anden musikafspiller til forstærkeren. Micro VR kan levere 200 W ved 4 Ohm eller 150 W ved 8 Ohm, hvilket giver dig mulighed for at tilslutte forskellige typer af kabinetter. En minijack stereo hovedtelefonudgang er der ligeledes tænkt på, så du kan øve uden at forstyrre familie eller naboer.