Hurtig levering
30 dages returret
A&L Tres Natural Ceder QIT tres-guitar

A&L Tres Natural Ceder QIT tres-guitar

Udgået hos os
  • Indbygget mikrofonsystem
  • Cubansk Tres
  • Massivt cederdæk

Art & Lutherie Tres er et cubansk instrument, der bruges til at spille rytmiske figurer med melodiske linjer inden for traditionel, cubansk folkemusik, som f.eks. son. Selv om den ligner en guitar, så spiller man ikke akkorder i konventionel forstand på en Tres.

En Tres stemmes G, C, E, hvor E og C stemmes i unison og G stemmes i oktav.

Tres CW er en akustisk/elektrisk guitar med massivt cederdæk. Ceder har en blødere klang end gran og har en tendens til at lyde godt fra starten, hvor gran ofte skal bruge lidt tid, før klangen begynder at folde sig ud. Bund og sider er lavet i 3-lags lamineret kirsebær.

Tres CW leveres med et Godin EPM Quantum IT system, således at du kan slutte den til en hvilken som helst forstærker, lydkort eller sanganlæg og udnytte de fordele, du får derved.

Art & Lutherie er en canadisk producent af akustiske instrumenter, som alle er håndlavede fra start til slut. Filosofien bag Art & Lutherie er at tage de væsentligste elementer fra de bedste håndlavede guitarer, såsom massivt dæk, høj håndværksmæssig kvalitet samt smuk og udførlig lakering og bruge disse elementer til at producere instrumenter med et usædvanligt godt forhold mellem pris og kvalitet, således at alle kan være med.

Hver Art & Lutherie guitar er håndlavet i den lille by Princeville, Québec, Canada, i et positivt og sikkert miljø med stor fokus på god lyd, detaljer og autentisk håndværk.

Art & Lutherie får 95% af deres råmaterialer fra canadiske træsorter og udvælger specifikt deres råvarer ud fra deres lydmæssige kvaliteter. En Art & Lutherie guitar består derfor grundlæggende af et dæk i sitkagran eller ceder, bund og sider i kirsebærtræ samt en hals i sølvbladet ahorn. Kirsebær giver guitaren en mørkere lyd end ahorn, men lysere end mahogni, mens sølvbladet ahorn i både lyd, vægt og tæthed er meget lig mahogni.

Art & Lutherie har en af de miljømæssigt mest bæredygtige fabrikker inden for musikinstrument-branchen - blandt andet anvendes der udelukkende træer, der tidligere er væltet under storme mv., og Art & Lutherie samarbejder kun med træ-leverandører, der har meget strikse genplantnings-programmer.

...